Jeg vil give dig et blik ind bag processen, så du kan træffe den rigtige beslutning, og forberede dig på det, der ligger foran dig. Jeg har solgt vores egen familievirksomhed to gange, og også stået i spidsen for køb af virksomheder, så jeg kender de tanker og følelser, man som ejerleder går igennem, inden man sætter sin virksomhed til salg.
Jeg tilbyder uvildig sparring til ejerledere, som går i salgstanker. Jeg har desuden udgivet en podcast om emnet, så ejerledere kan høre historierne ikke kun fra mig selv og andre sælgere, men også fra rådgiverne og køberne.
Jeg har prøvet det selv. Bygget en virksomhed op fra grunden. Blevet smigret over opkald fra interesserede købere. Været glad, når køber henvender sig, været skuffede, når de bød for lavt. Hvad er min virksomhed værd? Skal jeg selv sælge den, eller skal jeg have nogen til at hjælpe mig? Hvem kan hjælpe mig? Hvordan laver man due dilligence? Tør jeg sælge til en fond? Hvad er fordele og ulemper? Spørgsmålene er mange, men i podcastserien vil vi prøve at komme hele vejen rundt. Er du i tvivl, så book 15 minutters gratis sparring ved at klikke på knappen "Book et Møde". Første snak er uforpligtende og koster ikke noget. Hvis du herefter ønsker yderligere rådgivning, så aftaler vi en pris, der passer til projektet, eller jeg peger dig i den retning, du er bedst hjulpet.
Når du sælger din virksomhed har du brug for professionel hjælp. Du har brug for en god advokat til at håndtere købsaftaler, aktieoverdragelser o.s.v. Du har også brug for en god revisor til at sikre, at regnskaber og andet talmateriale er korrekt. Sidst men ikke mindst har du brug for en virksomhedsmægler, der er vant til at køre processen, udarbejde salgsmateriale, forhandle med købere og koordinere og styre hele processen. Kan man gøre det selv? Ja, men resultatet bliver sjældent det bedste. Følg vores podcast og lyt til gode råd fra rådgiverne.
Der er forskellige slags købere. Groft sagt kan man opdele dem i to grupper; Fondene (Seed, Venture, Growth, Private Equity etc.) og de Strategiske Købere (dine konkurrenter eller virksomheder, som gennem dine produkter kan udvide deres sortiment eller skærpe deres profil på et bestemt område eller kundesegment). Det er vigtigt, at du finder den model, der passer bedst til dig. Vil du blive i virksomheden som kaptajn på skibet? Eller vil du sælge din virksomhed og overlade den til andre at drive videre? Hør hvad køberne går efter, når de er på udkig efter et opkøbsemne.
Vi skaber åbenhed i den lukkede klub. Dem, der har solgt deres virksomhed, og kom ud "på den anden side". Det er ikke kun for de heldige, det er for dem, der forbereder sig grundigt, arbejder hårdt og kender deres virksomhed til mindste detalje. "Orden i penalhuset", så bliver det også dig! Hør historierne fra dem, der har været igennem salgsprocessen. Hvad har de lært? Hvorfor ville de sælge? Hvad ville de have gjort anderledes? Hvordan kørte de processen? Hvor er de i dag? Hvordan har de det i dag? Følg vores podcast og få svar på spørgsmålene.
Dalgas Avenue 47
8000 Aarhus C
Danmark
Ophavsret © Betina Nygaard Icons: icons8.com